Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

5 danske bud på beton som brugskunst

Betonmøbler og anden brugskunst til bolig og have er på mode. Vi har set nærmere på et udvalg af de mest spændende danske produkter.

1. Betonbænken Cube Light

Lajers er en dansk designvirksomhed med beton som speciale. Deres møbelserie rummer et stort udvalg i vedligeholdelsesfri møbler, der både kan bruges inde og ude. Et af de mest spændende produkter er bænken Cube Light,
der har indbygget farvet lys. Derudover har de udviklet flere innovative løsninger med brug af gennemsigtig beton.

2. Betonkuberne Q30 og Q40

Designvirksomheden reflect/team startede i 2003 og blev for alvor kendt for deres betondesign med kuberne Q30 og Q40. Siden har de blandt andet udviklet Q-rage-bænken, som kuberne kan stå under, når de ikke er i brug. Makkerparret bag – Uffe Nørtoft og Gitte Nothlev – har desuden lavet specialløsninger i beton til bl.a. Hotel Wake-Up Copenhagen.
Se mere på reflectteam.dk


3. Morteren Concrete Mortar

Bag brandet monamore finder vi designeren Lise Damsager Hansen, der i sit arbejde afsøger mulighederne indenfor nyt nordisk design ved at kombinere unikke teksturer og nye materialer. Hun benytter fx beton sammen med træ og porcelæn til at skabe vaser, tallerkener og kopper. Et af de smukkeste produkter er morteren Concrete Mortar udført i farvet beton og teaktræ.



4. Concrete Point Pendel

Hos Lysmesteren har de også kastet sig over beton med lampen Concrete Point, der er en del af Lysmesterens egne mærker. Lampen er designet af HAAL, der før har testet alternative materialer til  lamper fx kul- og glasfiber. Concrete Point er 20 cm. i diameter og leveres med en 3 m. tekstilledning.
Se mere på lysmesteren.dk


5. Concrete Candleholder

Korridor Design er et dansk møbel- og brugskunstmærke grundlagt af arkitekterne Lærke Rune og Henrik Ilfeldt. De arbejder med en række forskellige materialer, hvor farvet beton er en af de fremtrædende. Det ses bl.a. i deres serie af betonlysestager, der fx fås i grøn, karry eller koral farve. De har også designet et betonskuffegreb i tre farvevarianter.
Læs mere på korridordesign.com

 

Relaterede artikler