Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Arkitekter smører yoghurt på betonfacade

I Norge er arkitekterne gået en helt ny vej for at få mosbeklædte facader på et nyt museum i Balestrand.

Yoghurt, øl, sirup og sukker. Det lyder som en indkøbsseddel eller opskrift på en bizar dessert, men det er skam ingredienserne til en helt ny facadeløsning.

I byen Balestrand ved Sognefjorden i Norge har arkitekterne Askim/Lantto designet et nyt Rejselivsmuseum, hvor dele af facaden skal være dækket af mos. Og opskriften skulle altså få mosset til at vokse hurtigere.

En del af naturen

Den nye museumsbygning er på 1800 kvadratmeter, og ideen er at kombinere museumsoplevelsen med oplevelsen af den norske natur. Derfor er fjeldet integreret i bygningen, og de mosbeklædte facader skal få bygningen til at falde endnu mere ind i naturen. Og så skulle de desuden være både nemme og billige at vedligeholde.

Mosgraffiti er ikke særlig udbredt i Norge, så arkitekterne har hentet inspiration i Island, hvor rådhuset i Reykjavik har mosklædte ydervægge.

Museet skal formidle norsk rejselivshistorie fra 1800-tallet og frem til i dag og er planlagt til at åbne til maj – forhåbentlig med flotte spirende mosvægge.

Se flere billeder af byggeriet hos Norsk Reiselivsmuseum

Relaterede artikler