Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
alle_de_nominerede.jpg

To klimaløsninger og et bydelsprojekt er nomineret til Bæredygtig Beton Prisen

Dommerkomitéen bag Bæredygtig Beton Prisen har nomineret to klimaløsninger og et bydelsprojekt. Det er Lindevangsparken på Frederiksberg, sØnæs i Viborg og Musicon i Roskilde. Alle tre projekter er kendetegnet ved, at betonen er brugt både æstetisk, teknisk og rekreativt

Dommerpanelet for Bæredygtig Beton Prisen, som blandt andre tæller Lene Espersen fra Danske Arkitektvirksomheder og Torben Möger Pedersen fra PensionDanmark, har udpeget tre nominerede projekter, som frem til den 17. marts skal kæmpe om at få flest stemmer for at vinde prisen, der uddeles af Dansk Beton under Dansk Byggeri.

Multifunktionelle nominerede betonprojekter
Fælles for de tre nominerede projekter er, at de har brugt betonen bæredygtigt og multifunktionelt. På hver deres måde er betonen brugt som gennemgående arkitektonisk materiale, den udfylder en teknisk funktion og kan bruges rekreativt.

På Frederiksberg satte en massiv oversvømmelse efter et skybrud gang i klimatilpasningsprojektet ved Lindevangsparken. Som en ekstra gevinst har hele kvarteret fået et løft, og borgerne har blandt andet fået en ny plads og en omdannet park.

Da man skulle lave klimatilpasning i Viborg, inddrog man borgerne, og resultatet blev et stort rekreativt område, som har givet merværdi for viborgenserne og gjort hele området mere attraktivt.

Og i Roskilde valgte man at lade en gammel betonfabrik stå og forvandle de eksisterende fabriksbygninger til en ny og kreativ bydel med en vision om ”heftig arkitektur, der matcher beton”.

Kreativ og bæredygtig brug af beton
- De tre nominerede projekter er valgt, fordi de ud over at bruge betonen bæredygtigt også har brugt den kreativt til flere formål. I sØnæs i Viborg og Lindevangsparken på Frederiksberg har man brugt betonens unikke egenskaber til at løse komplicerede klimaudfordringer, mens man i Musicon-området i Roskilde har genbrugt de gamle betonkonstruktioner og betonbelægninger som en integreret del af den nye bydel, siger formanden for dommerkomitéen Julian Weyer, partner i arkitektfirmaet C.F. Møller og fortsætter:

- I alle tre tilfælde har man skabt spændende rekreative områder, som indbyder borgerne til mange forskellige aktiviteter. Det er tre meget spændende projekter, som viser de mange muligheder for at bruge beton bæredygtigt.

Afsløres den 30. marts
Vinderen af Bæredygtig Beton Prisen afsløres den 30. marts ved en prisfest i Dansk Arkitektur Center, hvor også In-situ Prisen og Betonelement Prisen uddeles.

Kontaktinformation
Julian Weyer, formand for dommerkomitéen og partner i arkitektfirmaet C.F. Møller, telefon 30 66 93 96, jw@cfmoller.com
Thomas Uhd, branchedirektør i Dansk Beton under Dansk Byggeri, telefon 22 94 41 67, thu@danskbyggeri.dk 

Læs om de nominerede
Lindevangsparken, FrederiksbergMusicon, RoskildesØnæs Klimapark, Viborg
Fakta
Om Bæredygtig Beton PrisenOm de nomineredeDommerkommitéen
Pressefotos
Lindevangsparken, FrederiksbergMusicon, RoskildesØnæs Klimapark, Viborg