Om Dansk Beton
Dansk Beton er en sektion i Dansk Byggeri
Foreningen blev dannet den 15. januar 2007 ved en fusion mellem Betonelement-Foreningen, Dansk Fabriksbetonforening og Dansk Beton Industriforening. Dansk Beton er den fælles forening for producenter af beton og betonprodukter under Dansk Byggeri. Foreningen skal udbrede kendskabet til betons mange anvendelsesmuligheder og dermed skabe en fælles platform for branchens udvikling.
Dette sker ved en række aktiviteter, der alle har til formål at:
- fremme betonindustriens erhvervspolitiske interesser
- synliggøre og markedsføre beton og betonprodukter generelt
- varetage medlemmernes interesser overfor myndigheder, institutioner, bygherrer og offentligheden
- sikre den bedst mulige ressourceudnyttelse
- fremme godt kollegialt samarbejde i foreningen.

