Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
byskellet_DSC_1396.jpg

Vandvejen i Skanderborg Kommune

Klimasikring af Byskellet

Beboerne ved Byskellet i Låsby nyder godt af VANDVEJEN – en klimaløsning, som sikrer byen mod store vandmasser og oversvømmelser.

Klimaløsningen i Byskellet er VANDVEJENS andet projekt, og er én klimatilpasning ud af fire i Skanderborg Kommune. Skanderborg Kommune følger således trop, når det gælder klimatilpasninger.

Vandkanaler af beton leder vandet væk
VANDVEJEN i Skanderborg Kommune er en klimaløsning, der kan håndtere store mængder regnvand i byområdet, samtidig med, at det gode gaderum bevares. En kombination af to vandkanaler af beton leder regnvandet væk fra byens gader og forhindrer oversvømmelser i huse og kældre.

Den ene kanal er en overdækket kanal, der er placeret centralt i vejens v-profil. Kanalen sikrer, at store mængder regnvand forbliver på vejens midte, og kanalen hjælper på den måde med at lede regnvandet væk fra ejendommene, der ligger langs vejen.

Nyt liv i gadebilledet
Den anden vandkanal er en åben kanal, som er placeret langs fortovet. Den fremhæver et tidligere rørlagt vandløb, som nu har fået nyt liv i form af en åben kanal, hvor vandet giver bevægelse og lyd til gadebilledet. Den åbne vandkanal består af to elementer; en betonkanal og et stållåg, der skiller å-vandet fra vejens overfladevand. Stållåget er designet med et mønster, som skaber et natuligt vandløb med sten.

Med den åbne vandkanal kan beboerne nu opleve rislende vand i kanalerne langs fortovet, som giver liv og spil til byen. Gadebilledet fuldendes af flotte betonbænke, som er placeret langs vejkanten. Her har borgerne mulighed for at tage et hvil og se til, mens regnvandet løber gennem de betonklædte kanaler.

VANDVEJENS projekt er udført med tanken om æstetiske løsninger og med ønsket om at bevare det gode gaderum. Klimaløsningen er tilpasset byens behov med øje for kommunens økonomi.

Anderæs i kanalerne
Badeænder fyldte kanalerne, da erhvervs- og udviklingsminister, Troels Lund Poulsen, indviede projektet i november 2016. Her var en brandbil – i dagens anledning – kørt ind for at fylde kanalerne med ridende vand, så børnenes kunne lufte deres badeænder i de åbne kanaler.










Læs mere:
Læs mere om VANDVEJEN. 

Læs mere om Skanderborg Kommune. 

Læs flere klimacases.