Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
densortediamant1

Diamantens silkebløde beton

Beton skaber rammerne om bøgerne i Det Kongelige Bibliotek. Se videoen, hvor seniorpartner og arkitekt maa Bjarne Hammer fra Schmidt, Hammer, Lassen Architects fortæller om Den Sorte Diamant.

Som en sort, skinnende diamant lyser tilbygningen til Det Kongelige Bibliotek op på Københavns Havnefront. Beklædningen i sort granit har sikret bygningen kælenavnet Den Sorte Diamant eller blot Diamanten, men inde i bygningen stjæler silkeblødt beton billedet. Søjler, vægge og bølgende balkoner står i en glat, pladsstøbt og indfarvet beton. Det lette og lyse udtryk dominerer ikke mindst bygningens kerne, et lyst atrium, hvor borgere, studerende, turister og restaurantgæster passerer hinanden på vej til kulturelle aktiviteter.

Arkitektens rundvisning

schmidt, hammer, lassen architects har tegnet Den Sorte Diamant, som stod færdig i 1999. Udvidelsen rummer videnskabelige og litterære institutioner, udstillingsrum, en boghandel, en café, en restaurant, en tagterrasse og en kombineret koncert-, teater- og konferencesal. Desuden er der seks læsesale med i alt 486 siddepladser.

I videoen viser seniorpartner og arkitekt maa Bjarne Hammer rundt i bygningen. Han fortæller blandt andet om udfordringer i et krævende betonarbejde, fremviser in-situ støbt vægkunst og kommer med sit bud på, hvorfor Diamanten fortsat vækker international opsigt.


 

Relaterede artikler