Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
workshop-1

Studerende udfordrer betonens potentiale

250 studerende deltog i Center for Betonuddannelsers årlige workshop.

At støbe betonelementer er en disciplin, der forudsætter viden på mere end ét fagligt område. Det var en vigtig pointe på dette års betonworkshop, som blev arrangeret af Center for Betonuddannelse i samarbejde med Dansk Byggeri, Dansk Beton, Teknologisk Institut og de nordjyske uddannelsesinstitutioner University College Nordjylland, AMU Nordjylland og Aalborg Universitet. Workshoppen blev afholdt den 20.-23. oktober 2015.

Konkurrence med konkrete formål

Budskabet, som de studerende især kunne tage med sig hjem, var, at det er i samspillet mellem flere faggrupper, at de gode betonprodukter udvikles. Derfor var de 250 studerende fra henholdsvis design-, bygningskonstruktør-, ingeniør- og -håndværksuddannelser sat sammen på kryds og tværs i 30 grupper, der skulle konkurrere imod hinanden. Målet var at støbe et betonelement, der kunne udføres produktionsmæssigt. Ud over selve produktet vurderede en dommerkomité, hvorvidt de nystøbte betonelementer udfordrede betonens potentiale, om statistikken var i orden, og om samarbejdet i grupperne havde fungeret godt.

Idéer til de støbte betonelementer var ikke grebet ud af den blå luft. Det var nemlig produkter, som en række nordjyske boligforeninger havde ønsket sig et bud på, hvordan man kunne udforme på bedst mulig vis.

Læs mere om betonworkshoppen og om boligforeningernes specifikke ønsker i magasinet Beton nr. 4/2015 

Relaterede artikler