Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
Aalborg_campus

Skolefællesskab med genopførte betonhaller

Aalborgs nye skolefællesskab bygger videre på arkitekturen fra DSB’s stykgodsterminaler

Fredag den 7. november 2014 blev Aalborgs nye skolefællesskab, Campus På Sporet, indviet til glæde for 2.200 studerende og 350 ansatte. Byggeriet er på 27.000 kvadratmeter, hvortil kommer en idrætshal og et parkeringshus.

Navnet udspringer af, at byggeriet er opført på byens gamle godsbanearealer. Skolefællesskabet omfatter to atriumbygninger, der bindes sammen af buehaller med samme geometri og placering som DSB’s gamle stykgodsterminaler på området. Buehallerne er blevet genopført med betonsøjler og hårdt armerede betonbuer. I forhold til den oprindelige konstruktion har det dog været nødvendigt at forstærke søjlernes konsoller på grund af
nye normkrav til snelast.

Skolefællesskabet skal huse SOSU Nord og VUC + HF Nordjylland, som hver får en atriumbygning. Fælles faciliteter som kantine og administration placeres i buehallen mellem bygningerne. Arkitektfirmaet Friis & Moltke har tegnet projektet, der opføres med betonelementer. Facaderne beklæder med aluminiumplader. Bygningerne er pælefunderet på cirka 1.300 betonpæle.

Læs mere om studiebyggeri i Aalborg i Magasinet Beton nr. 4, 2013.

Relaterede artikler