Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
3DPrinter480

Skal dit nye hus 3D-printes?

Engelsk samarbejde vil være klar med en kommerciel 3D-betonprinter i 2016

Når man kan 3D-printe maskindele, hvorfor så ikke 3D-printe betonkonstruktionerne til et hus? Tanken er indlysende, og nu rykker teknikken tættere på byggepladsen.

Skanska UK og Loughborough University i England har indgået en samarbejdsaftale om at videreudvikle og udnytte universitetets teknologi, hvor et robotsystem kan ’printe’ betonelementer direkte fra en tegning på computerskærmen.

Dobbeltkrumme flader og snirklede detaljer

Målet er bl.a. at imødekomme arkitekternes ønsker om at kunne designe bygninger med for eksempel dobbeltkrumme flader og snirklede detaljer uden praktiske begrænsninger eller store udgifter til specielle støbeforme.

Robotsystemet opbygger betonelementer ved hjælp af en tynd ’stribe’ af højstyrkebeton, der lægges ud i mange lag gennem en robotstyret dyse. Det gør det muligt at fremstille unikke elementer med komplekse geometrier, som i praksis er umulige – eller meget dyre – at fremstille med traditionelle teknologier.

Samarbejdet skal allerede i 2016 være klar med verdens første kommercielle betonprinter. Derfor er arkitektvirksomheden Foster + Partners samt entreprenørerne Buchan Concrete, ABB and Lafarge Tarmac også med i projektet.

Læs mere om 3D-print af beton i Magasinet Beton nr. 1/2015.

Relaterede artikler