Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
48-timers-stobning

Kæmpe betonplade sikrer vibrationsfri forskning

En af danmarkshistoriens største non-stop støbninger på 48 timer skabte den enorme betonplade, som Niels Bohr-bygningens forskningskælder skal hvile på.

I januar var byggegrunden ved Jagtvej i København træfpunkt for 22 betonbiler, der hver 5. minut i 48 timer afleverede deres indhold i støbeformen til den 2.200 kvadratmeter store betonplade, som danner fundamentet for den nye Niels Bohr-bygning.

Bygningen, der som en del af universitetskomplekset Nørre Campus skal give nye, optimale rammer til de fysiske, kemiske, datalogiske, matematiske og naturfagsdidaktiske fag på Københavns Universitet.

Værn mod vibrationer

For at sikre de bedst mulige betingelser for forskningen og dens følsomme instrumenter, skal bygningen være så fri for vibrationer fra den trafikerede Jagtvej som overhovedet muligt. Derfor var det afgørende, at pladen blev støbt i én kontinuerlig støbning. Og det lykkedes!

Pladen er 1,5 meter tyk, 34 meter bred og 92 meter lang – og der er benyttet i alt 10.000 ton beton. Nu fortsætter byggeriet af Niels Bohr Bygningen, som forventes at stå færdig i begyndelsen af 2017.

Niels Bohr Bygningen er designet i samarbejde mellem Christensen & Co Arkitekter, Vilhelm Lauritzen Arkitekter med GHB Landskabsarkitekter og Rambøll som ingeniører.

Se video af den 48 timer lange støbning hos TV 2 Lorry.

Relaterede artikler