Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
hojstyrke.jpg

Højstyrkebeton er effektivt til facaderenovering

Med nye typer af højstyrkebeton er det muligt at energirenovere facader ved at montere elementerne uden på den eksisterende bygning. En holdbar og bæredygtig løsning.

Højstyrkebeton er især blevet anvendt til lettere konstruktioner som for eksempel altaner og trapper, men de seneste år har arkitekter og ingeniører også fået øjnene op for materialets styrker i forhold til renovering af facader.

De nye typer af facadeelementer i højstyrkebeton kan nemlig støbes meget tynde og med stor styrke. De er enkle og hurtige at montere, kræver minimalt vedligehold og har en lang holdbarhed.

Kista i Sverige

Danske Hi-Con har for eksempel udviklet et facadeelement, der bliver støbt i CRC højstyrkebeton med et lag isolering på bagsiden. Det er blandt andet blevet brugt til et større renoveringsprojekt i Kista uden for Stockholm, hvor de 26,5 m2 store facadeplader hurtigt og nemt blev påsat de eksisterende bygninger med en kran.
Læs mere om renoveringsprojektet i Kista

Rosenhøj i Aarhus

En anden dansk virksomhed, Connovate, har for nylig gjort sig bemærket, da de har udviklet et nyt pulver, der gør betonelementer stærkere og tyndere. De producerer renoveringspaneler i højstyrkebeton med en kerne af isolering, som blandt andet er blevet benyttet til en omfattende renovering af otte boligblokke i Rosenhøj i Aarhus.
Læs mere om renoveringsprojektet i Aarhus

 

Relaterede artikler