Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
bro06.jpg

Høj betonkvalitet inspirerer i udlandet

I 1986 vedtog den danske betonbranche en række krav til betonkvaliteten i statslige og statsligt støttede byggerier i Danmark. Det har siden smittet af på store byggerier uden for landets grænser.

Der er løbet meget vand igennem Storebælt siden 1986, hvor Basisbetonbeskrivelsen (BBB) blev vedtaget. Den er siden blevet revideret flere gange, for det kræver en solid, faglig ballast og stor viden at konstruere den beton, der bruges til kæmpe-byggerier som Storebæltsbroen og Øresundsforbindelsen. Betonbygværker skal holde længe, og derfor bliver kravene til betonens holdbarhed konstant skærpet.

Gode erfaringer føres videre
Beslutningen om at etablere en fast forbindelse over Storebælt blev startskuddet for 1990’erne og 00’ernes intense forskning i og udformning af helt nye krav til brugen af beton i havvand. Den viden benytter branchen stadig i dag, og erfaringer fra store byggerier føres med til de næste.

Således kan Christian Munch-Petersen, civilingeniør og partner i emcon A/S, berette om islæt af danske betonkrav og betonteknologi fra Storebæltsbroen, Øresundsforbindelsen og metroen i København i den store jernbanetunnel under Bosporusstrædet i Tyrkiet.

Læs mere om, hvordan BBB revolutionerede betonbranchen i magasinet BETON 1/2017.

 

Relaterede artikler