Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
Godstrup-11

Beton til alle behandlingsformer

Et velovervejet mix af elementer og in-situ støbning sikrer, at DNV-Gødstrup har en høj fleksibilitet og er fri for vibrationer.

Det nye akut-hospital DNV-Gødstrup skal dække hele den vestlige del af Region Midtjylland med alle behandlingsfunktioner. Det stiller krav om stor fleksibilitet og høj komfort, samtidig med at sygehuset skal have et højt sikkerhedsniveau i forhold til sammenhæng, robusthed, og belastninger.

Flemming Skov, fagleder hos Sweco Danmark A/S, og hans kolleger har omhyggeligt tilrettelagt fordelingen in-situ støbt beton og præfabrikerede betonelementer for at få brugskrav, økonomi og tid til at gå op i en højere enhed.

Operation uden vibrationer

Overordnet set er der brugt betonelementer, når der ikke var specifikke argumenter for at støbe in-situ. Derfor er der anvendt elementer til hospitalets vægge, søjler og facader, mens trappekerner og udvalgte etagedæk er støbt in-situ og efterfølgende efterspændt.

De afstivede trappeskakter betyder, at der ikke skal bruges så mange stabiliserende vægsystemer. Det giver mere fleksibilitet, hvis det i fremtiden viser sig, at en behandlingsform kræver mindre eller mere plads.
De ekstra-stabile etagedæk betyder, at vibrationer fra færdsel eller transport af tungt udstyr på gangene ikke kan mærkes på operationsstuerne.

Læs mere om opførelsen af supersygehuset i Gødstrup i magasinet Beton, nr. 4/2015.

Relaterede artikler