Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
Betonrenserluften

Beton renser luften

Fælledvej i København har lagt fliser til test af 250 meter luft- og selvrensende fortov som led i et forskningsprojekt. Og det virker.

I efteråret dannede fortovet på Fælledvej i København rammerne til at teste, hvordan luftrensende beton fungerer i praksis.

Det er Teknologisk Institut, der sammen med en række danske og internationale samarbejdspartnere, står bag EU-forskningsprojektet Light2CAT, hvor de inden testen netop har gennemført en kemisk modificering af stoffet titaniumdioxid, som er den luftrensende ingrediens, der blandes i betonen.

Titaniumdioxid virker nemlig kun under kraftigt UV-lys, men da timerne med stærk sollys er begrænsede i Danmark, var det nødvendigt at ændre stoffets egenskaber. Og det har virket.

Fortovet renser sig selv

Dermed kan fortovsfliserne nu også rense luften i Danmark, og samtidig nedbryder titaniumdioxiden alger og begroning på betonoverfladen, så betonen også er selvrensende. Titaniumdioxid kan enten blandes i den friske beton eller påføres som en coating efterfølgende.

Stadig lige holdbar beton

Som led i projektet er det også blevet undersøgt, hvordan det påvirker betonens egenskaber at få tilsat titaniumdioxid – og også her er resultaterne positive. Titaniumdioxiden kan have en indflydelse på den friske betons konsistens, men den beholder sine holdbarhedsmæssige egenskaber.

Læs mere om projektet hos Teknologisk Institut

Relaterede artikler