Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
workshop

Beton i pose og sæk

Arkitektstuderende udfordrer den traditionelle beton. Betonsøjler får et helt særligt udtryk, når de bliver støbt i tekstilforme.

En workshop for arkitektstuderende på Kunstakademiets Arkitektskole har skabt seks meget forskellige søjler, der alle er støbt i tekstilforskalling – det vil sige i en form af stof i stedet for de sædvanlige hårde forme af træ eller stålplade.

Tekstilforskalling giver mulighed for at støbe beton med bløde former, så det bliver tydeligt, hvor formbart et materiale beton er.

»Det er meget spændende at arbejde med beton og fascinerende, at der er så mange muligheder. En af søjlerne ligner en blød dyne, andre arbejder med overgangen mellem det bløde og det hårde«, siger arkitektstuderende Marianne Moth, der var en af deltagerne i workshoppen.

Workshoppen nød godt af sponsorbeton og en betonpumpe fra Unicon samt tekstil til forskallingen fra den skotske producent af tekniske tekstiler J & D Wilkie Ltd.

Relaterede artikler