Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
pink_betonbar.jpg

Pink beton lyser op i hip restaurant

På Trafalgar Square i London kan du bestille din morgenmad ved en bardisk støbt i lyserødt beton. Den spektakulære betonbar er nemlig omdrejningspunktet i den nyåbnede restaurant Bronte

Den britiske designer Tom Dixon er gået all in på exceptionelle materialer, da han indrettede restauranten Bronte, der netop er åbnet på Trafalgar Square i London. Restauranten er opkaldt efter Admiral Nelson, Hertugen af Bronte, og indretningen er inspireret af den victorianske periode med rig udsmykning og masser af farver. 

Holdbarhed og patina

Derfor er restaurantens omdrejningspunkt også en stor morgenmadsbar udformet i lyserødt beton – og den spiller fantastisk sammen med guldlamperne, det grønne granitkøkken, tinbaren og de specialdesignede møbler i sort træ og flaskegrønt læder. 

Men Tom Dixon har ikke kun udformet baren i lyserødt beton for synets skyld. Det handler i lige så høj grad om holdbarhed, minimal vedligeholdelse og betonens evne til at blive smukkere med tiden. 

Tag et kig inden for i restauranten eller læs mere om farvet beton i Magasinet Beton 4 – 2010

 

Relaterede artikler