Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
null-stern.jpg

Minimalistisk betonhotel under åben himmel

I de schweiziske alper kan du tilbringe en nat på Null Stern Hotel, der består af én dobbeltseng under åben himmel på et betongulv beskyttet af en halvhøj betonvæg. Og intet andet.

Beton passer med sit æstetiske udtryk perfekt ind i naturlige omgivelser – og det er også tilfældet i de schweiziske alper ved Safiental, hvor koncepthotellet Null Stern Hotel ligger placeret midt i det bølgende landskab.

Hotellet har nemlig hverken vægge eller lofter, men består blot af en række betonfliser og en halvvæg, der beskytter dobbeltsengen mod vejr og vind – i hvert fald fra den ene side.

Moderne butler
Med til overnatningen hører en moderne butler med hvide handsker og butterfly, der giver en varm velkomst og serverer morgenmad bestående af lokalt producerede produkter.

Ellers er der ikke meget andet at foretage sig end at nyde omgivelserne – og krydse fingre for, at det ikke begynder at regne. Skal du på toilettet, kræver det en rask gåtur på ti minutter.

Nyfortolkning af konceptet
Konceptet med Null Stern Hotel begyndte allerede i 2008, hvor konceptkunstnerne Frank og Patrik Riklin åbnede det spartanske hotel i en gammel betonbunker i St. Gallen i Schweiz.

I sommeren 2016 besluttede de at videreføre konceptet – nu under åben himmel. Dobbeltsengen i Safiental er indtil videre den eneste af sin slags, men planen er at placere flere senge rundt omkring i det schweiziske landskab.

Er du frisk på en anderledes overnatning, er Null Stern Hotel åben for reservationer.

Læs mere om det spektakulære hotelværelse 

 

Relaterede artikler