Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
beton_paa_museum1.jpg

Betonprodukter kommer på designmuseum

Designmuseum Danmark har netop optaget en smuk betonbænk og et innovativt betoncykelstativ i deres permanente udstilling.

Dansk design har længe været anerkendt for dets høje æstetiske og kreative niveau. Og når designerne udnytter betonens formbarhed og fleksibilitet, opstår der virkelig smukke og funktionelle designs. Så smukke at Designmuseum Danmark netop har udstillet to af slagsen: Betonbænken Roma og cykelstativet Jello.

Organisk bænk

Betonbænken Romas lette, organiske formgivning er resultatet af et samarbejde mellem designerne Karin Schou Andersen og Susanne Grønlund. Materialet er micro-sandblæst, poleret eller sandslebet beton i en farvepalet, der strækker sig fra næsten sort til helt hvid. Roma er takket være sin graffitiresistente overflade velegnet til byrummet, men er også ideel som et skulpturelt møbel i hjemmet. Læs mere om Roma

Skulpturelt mix

Jello er et godt eksempel på et multifunktionelt byrumselement, der kombinerer æstetik med en lang række anvendelsesmuligheder – det er både cykelstativ, pullert, lampe og hvileplads. Karin Schou Andersen står bag det geléinspirerede design i samarbejde med NATION. Jello er udført i fiberbeton i hvid, grå eller sort og kan også forsynes med solcelledrevne LED-lys. Læs mere om Jello

 

Du kan opleve begge produkter på Designmuseum Danmark i København

 

Relaterede artikler