Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
Spil-1

3 spil til beton-elskere

Fra fintskårne detaljer til tempofyldte ture ”rundt om bordet”. Vi har fundet tre bud på fritids-rekvisitter med beton som fællesnævner.

Der er næsten ingen grænser for mulighederne, når grundmaterialet er beton. Den erkendelse har for længst spredt sig fra byggebranchen til indretningsarkitekturen, og nu breder det rå look sig også til den mere underholdende side af hverdagslivet.

En række virksomheder og designere har nemlig de seneste år kastet sig over at nytænke klassiske fritidsaktiviteter med beton som den bærende idé. Det er der kommet en række sjove, eksklusive og - ikke mindst - holdbare spilprodukter ud af.

Fælles for produkterne er, at de på samme tid udnytter og illustrerer betons alsidighed, og at de giver mulighed for timevis af sjov. Vi har fundet tre bud på nyt legetøj til betonelskere.

Skak i høj styrke

Som bekendt kan Danmark uden problemer gøre sig gældende, når det handler om beton. Således også på brætspils-fronten, hvor højstyrke-eksperten Contec Prefab har lanceret en række interessante bud på mølle, dam og backgammon. Ikke mindst er skakspillet imponerende med både brikker og bræt i højkvalitets-beton og stor detaljeringsgrad.


Beton - Ping Pong

I forbindelse med tennis tales der ofte om både græs og grus. Nu kommer turen til beton – i hvert fald i bordversionen, hvor flere firmaer og designere leverer helstøbte versioner af det klassiske bordtennisbord. En af dem, der befinder sig i den høje ende af eksklusiv-skalaen, er den anerkendte designer James De Wulff, der har skabt vidunderet på billedet herover.


Beton i lommeformat

Betonspil kommer i alle størrelser, og i den bærbare ende har amerikanske The Principals lavet et rejsevenligt og stilfuldt re-design af det klassiske domino-spil. Designet kalder de "Bare Bones" efter brikkernes rå beton-overflade, og de smukke brikker leveres selvfølgelig i en eksklusiv æske inklusive spilleregler.


 

Relaterede artikler