Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
Lyd-1

3 lækre lydoplevelser i beton

Klar lyd, bedre bas og stilrent design. Kombinationen af beton og lyd er slet ikke dum – se bare disse tre eksempler på buldrende betonhøjttalere.

Beton er ikke bare et bæredygtigt, holdbart og alsidigt byggemateriale. Det er også tungt, tæt og har en dæmpende effekt – hvilket er ideelle akustiske egenskaber. Og det har fået flere designere til at bruge beton som omdrejningspunkt for lækre lydoplevelser. Vi har fundet tre eksempler på højttalere, hvor designerne har ladet beton indtage hovedrollen.

Forbedret bas og klar lyd

Det italienske designbureau Digital Habits har udviklet en elegant digital højttaler P.A.C.O. , fremstillet af beton og gran, der passer perfekt ind i den minimaliske skandinaviske stil. Højttalerens tunge betonkrop forbedrer bassens dybde, mens det harmoniske træ på toppen giver en klar lyd.


Ultratyndt betondesign

Efter flere års udvikling og test har to tyske designere skabt Concrete Audio, der forener den nyeste teknologi med rå beton. Højttaleren fås i en vægophængt udgave, hvor 41 minihøjttalere fungerer som én membran i et ultratyndt 32 mm dybt kabinet i ren beton. Det giver fantastisk lyd – og ser så lækkert ud samtidig, at den i februar vandt German Design Award 2015. Concrete Audio fås også som gulvhøjttalere.

70 kg lyd

Den israelske designer Shmuel Linski er også fascineret af beton i sine designs. Med højttalerne Exposed har han forenet det rå materiale med egenskaberne fra et horn, hvor driveren i toppen af højttalerne sender luften igennem et 96 cm langt rør og ud af den hornformede mund i bunden. Det fungerer perfekt og er samtidig et meget solidt element i stuen med en vægt på ikke mindre end 70 kg.

 

Relaterede artikler