Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
cykelbed480

Luksus til Københavns cyklister

Ny Nørreport byder på forsænkede cykelbede med en belægning af lys beton

Cykelparkeringen ved Ny Nørreport Station er i en klasse for sig med plads til ikke mindre end 2.100 cykler i særlige ’cykelbede’ udført i lys beton.

De i alt ni cykelbede er fordelt ud over området, så cyklisterne finder en plads, uanset hvor de kommer fra. Den lyse beton i bedene er kostet for at få en skridsikker overflade, og i det hele taget er der gjort meget for at gøre cykelparkering til en luksuriøs oplevelse.

Cykelbede med organiske former

Begrebet ’cykelbed’ skal skabe associationer til blomsterbede i en park. Cykelstativerne står i 30 centimeter forsænkede områder med en organisk form og let skrånende opkanter for at skabe godt overblik, når den rigtige cykel skal findes – hvad enten, der er tale om en gammel jernhest eller en kulfiberracer.

Samtidig er der udviklet et nyt cykelstativ, som skaber plads til flere cykler i forhold til arealet. Cykelstativerne er vedligeholdelsesfri i rustfrit stål, og de får indbygget lys.

Bygherren for Ny Nørreport er Københavns Kommune, Banedanmark og DSB i fællesskab. Gottlieb Paludan Architects og COBE har tegnet den nye plads og cykelbedene.

Læs om cykelbedene i Magasinet Beton, nr. 1/2015

 

Relaterede artikler