Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
Kompan

Legende betonfacade hos KOMPAN

Da verdens førende producent af legepladser, KOMPAN, skulle have nyt hovedsæde, blev virksomhedens legende logo integreret i facaden – og bygningen var desuden nomineret til Bæredygtig Beton Prisen i 2013.

Har du sust forbi Tietgen Byen ved Odense på E20 har du sikkert bemærket KOMPANs nye hovedkvarter, som lyser op i naturen med sin kridhvide facade.

Facadernes ekspressive udtryk er inspireret af virksomhedens logo ”Homo Ludens” – det legende menneske, der bevæger sig hen over facaden i dansende bevægelser. Det stillede store krav til materialernes fleksibilitet, og løsningen blev højisolerede betonelementer, der består af en 6 cm tynd betonbagplade og 30 cm isolering afsluttet med puds.

Facaden rengør sig selv

Dermed lever hovedsædet op til nutidens energistandarder med højisolerede facader, varmeakkumulerende beton og glas. Alle naturmaterialer med lang holdbarhed.

Denne bæredygtige løsning gav samtidig mulighed for at lave en fugefri facade med en helt ren overflade. Også i forhold til snavs. Det særlige pudslag, der er lagt på til sidst, betyder nemlig, at facaden bliver gjort ren, hver gang det regner.

KOMPANs nye domicil var nomineret til Bæredygtig Beton Prisen 2013, men måtte se sig besejret af Rabalder Parken i Roskilde.

Læs mere og se flere flotte billeder af KOMPANs domicil

Relaterede artikler