Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
Vonsild skole

Kommune sparer millioner på at bygge nyt

Når de danske kommuner skal forny ældre, slidte bygninger, kan det ifølge rapport oftest betale sig at rive ned og bygge nyt. Kolding Kommune har for eksempel sparet 2 mio. kroner på en skoletilbygning.

I 2002 besluttede Kolding Kommune at opføre en tilbygning til Vonsild Skole for at sikre plads til de yngste elever. Det kostede 7,5 mio. kr., og var ifølge rapporten ’Renovering eller nybyg’ den helt rigtige beslutning.

Havde kommunen i stedet valgt at renovere en af de ældre bygninger, ville anlægsomkostningerne kun have været på 4,4 mio. kr., men til gengæld ville de akkumulerede omkostninger over 40 år ramme 18,5 mio. kr. mod blot 16,6 mio. kr. for den nybyggede indskoling – altså en besparelse på knap 2 mio. kr.


Millioner at spare

Det er Dansk Byggeri og Dansk Beton, der i samarbejde med Rambøll står bag rapporten, hvori de gennemgår 14 større kommunale renoveringsprojekter fra hele landet. Og tilbygningen til Vonsild Skole er bare ét eksempel på, at der oftest er millioner at spare på driftsomkostningerne ved at droppe renoveringen og i stedet bygge nyt.

Se også eksemlet fra Københavns Kommune, som kunne have sparet 15 mio. kroner ved at bygge nyt, da de i 2007 valgte at renovere Emdrup Svømmebad

Beregn selv

Sammen med rapporten er der udviklet et brugervenligt værktøj, hvor du ved hjælp af et regneark kan vurdere, om en eksisterende bygning med fordel kan renoveres, eller om det bedre kan betale sig at rive ned og bygge nyt.

Læs hele rapporten og prøv regneværktøjet

Relaterede artikler