Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
CRH_Concrete.jpg

Flygtningekrisen skaber behov for innovation i beton

Borgerkrigen i Syrien har skabt en flygtningestrøm mod Europa, som sætter den eksisterende boligmasse under pres i mange lande, herunder Holland.

Der er derfor i højere grad end nogensinde før behov for bygninger, der kan opføres enkelt, hurtigt og billigt. Situationens akutte aspekt er med til at give innovative projekter en større chance for at blive til virkelighed.

 

Et innovationsprojekt med stor samfundsmæssig relevans

Et hollandsk konsortium bestående af mange forskellige typer betonvirksomheder har derfor netop iværksat et projekt, der både skal designe nye bygningstyper og samtidig afprøve nye, bæredygtige teknologier.

Landets asylansøgere, der omfatter adskillige ingeniører, bliver inddraget i projektet. Det er nemlig tanken at bruge disse nye, bæredygtige betonteknologier både i Holland og senere i flygtningenes egne hjemlande – blandt andet ved hjælp af genbrugsmaterialer fra krigens ruiner.

 

Mange fluer med ét smæk

Projektet vil således ikke blot kunne udvide boligmassen i Holland, danne fundamentet for den fremtidige brug af innovative og bæredygtig betonteknikker, men også give mange af flygtningene de færdigheder og teknologier, der vil være særdeles værdifulde den skønne dag, hvor deres hjemland skal genopbygges til en fredeligere fremtid.

Der er allerede skabt flere forskellige designs og tre typer huse, men indtil videre leder konsortiet efter et sted at opføre de første prøvehuse og eventuelt et par medinvestorer til at dele udviklingsomkostningerne med.

 

Vi kan også

Herhjemme har virksomheden CRH Concrete også haft stor succes med at integrere asylansøgere på arbejdsmarkedet – faktisk vurderer adm. direktør, Claus Bering, at virksomhedens arbejde med flygtninge er en investering, der kommer til at give et afkast i form af arbejdskraft til fremtiden. CRH Concrete benytter sig af såkaldt ”sidemands-oplæring”, hvor både de sproglige og faglige færdigheder løbende kommer af sig selv med lidt tålmodighed.

 

Læs mere om det hollandske projekt her

 

Se mere om CRHs integrationsprojekt her

Relaterede artikler