Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
BIG-hus

Spektakulær betonvilla på vej i Gug

Iværksætteren Mads Peter Veiby har hyret Bjarke Ingels til at bygge hans drømmebolig i rå beton på toppen af Gug Alper uden for Aalborg.

Foto: BIG – Bjarke Ingels Group

”Designing a home for a family is like painting a portrait. A portrait’s success lies not only in the artists’ ability to express themselves – but rather in their ability to capture the expressions, character, personality or even the soul of those being portrayed.”

Sådan skriver tegnestuen BIG med Bjarke Ingels i spidsen på deres hjemmeside, og det må i den grad siges at være baggrunden for Villa Gug – en spændende bolig skræddersyet til iværksætteren Mads Peter Veiby, der har stiftet mobilselskabet M1, som han i 2009 solgte til Telmore/TDC for et trecifret millionbeløb. I dag står han i spidsen for et af landets største online-gambling selskaber Spilnu.dk.

Betonsløjfe med biludstilling

Huset er udformet som en stor betonsløjfe, hvor BIG har taget udgangspunkt i iværksætterens store passion for sportsbiler – og ladet dem spille en lige så stor rolle i huset som i familiens liv.

I stedet for at gemme bilerne væk i en garage fører huset dig elegant fra biler til bolig. Og takket være de store glasfacader på indersiden af bygningen kan du beundre bilerne fra alle værelser.

Grønt lys trods protester

Huset er planlagt til at ligge på toppen af Gug Alper – det sidste grønne område i Gug. Men trods kraftige protester fra naboer og den lokale borgerforening, har politikerne i Aalborg foreløbig givet grønt lys til planerne om det nye byggeri.

Villa Gug er ikke det første spændende betonbyggeri i Gug. Læs også om den brutalistiske Gug Kirke på side 20 i Dansk Beton 4, 2005.

 

Relaterede artikler