Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
Sofart

Ny og gammel beton i fantastisk symbiose

M/S Museet for Søfart i Helsingør er et af de mest komplicerede byggeprojekter på dansk grund. Til gengæld har danskerne fået en unik turistattraktion, realiseret med både ny og gammel beton.

Et besøg på M/S Museet for Søfart i Helsingør er en spændende oplevelse på både det maritime og det byggetekniske område.

Museet ses næsten ikke på turen fra parkeringspladsen mod indgangen med Kronborg i baggrunden – men pludselig dukker det op i form af et skibsformet hul i jorden afgrænset af gammel, nærmest kamparret beton.

Baggrunden er bygherrens idé om at udnytte Helsingør Værfts gamle tørdok til museum. Museet skulle oprindeligt ned i den overdækkede dok for ikke at forstyrre udsigten til Kronborg få hundrede meter væk.

Men den plan fik arkitekterne i BIG (Bjarke Ingels Group) nærmest vendt vrangen ud på, så museet i stedet blev opført uden om dokrummet. Tørdokken fra 1955 udgør derfor nu et spændende gårdrum, hvor besøgende kan nyde solen og en forfriskning fra cafeen i læ fra de otte meter høje dokvægge, der tydeligt viser, at de har været udsat for lidt af hvert.

Krævende byggeri

Samtidig opstod der betydelige byggetekniske udfordringer. I sin aktive tid kunne tørdokken fyldes med vand, så skibe kunne sejle ind og ud direkte. Bunden af tørdokken ligger derfor i sagens natur mange meter under havoverfladen i det nærliggende Øresund – og dermed langt under grundvandsspejlet.

Før byggeriet blev dokken holdt på plads af sin vægt og den omgivende jord. Men det stod hurtigt klart, at det ikke var muligt at udgrave den store byggegrube rundt om dokken uden problemer med såvel opdrift som grundvand. Og da slet ikke, når der skulle udskæres store åbninger i dokkens betonvægge.

Opdriften blev derfor neutraliseret med 461 jordankre, der gennem bundpladen er boret helt ned i kridtlaget 42 meter under dokken. Dermed kan grundvandet ikke presse hverken dokken eller de omgivende betonkonstruktioner op.

Byggegrubens udfordringer

Den næste udfordring var at holde byggegruben tør, så det blev muligt at støbe selve museets betonkonstruktioner, der samtidig skulle stabilisere dokkens vægge.

En traditionel grundvandssænkning ville være så omfattende, at man ligefrem frygtede sætningsskader på Kronborg. Faktisk lå bunden af byggegruben så dybt under grundvandsspejlet, at det blev overvejet at støbe en bundplade af undervandsbeton med dykkerassistance, hvorefter vandet kunne holdes ude af gruben med spunsvægge.

Løsningen blev imidlertid at lave en vandtæt mur af bentonit rundt om hele byggefeltet og helt ned til kridtlaget i 42 meters dybde. En såkaldt ’slurry wall’, der blev støbt samtidig med, at en gigantisk gravemaskine udgravede renden.

Herefter blev der udført en mere begrænset grundvandssænkning, og så kunne entreprenøren med pladsstøbt beton skabe det opdriftsstabile og vandtætte bygværk, som nu rummer museet.

Gulve og trappe af beton

Indvendigt er de in-situ støbte betongulve i udstillingsarealet svagt faldende, så de besøgende bevæger sig rundt i det 7.600 kvadratmeter store museum med 12 udstillingslokaler samt café, konferencelokaler og administration i en nedadgående spiral. Til slut møder de en stor, pladsstøbt betontrappe, der fører op til ankomstniveauet, og som samtidig fungerer som siddetrappe.

Søfartsmuseet var nomineret til in-situ prisen 2014 som et godt eksempel på, hvorledes en utraditionel anvendelse af den gamle tørdok kan realiseres ved brug af pladsstøbt beton.

Bygherre var Maritim Museums Byg ApS, BIG var arkitekt, Rambøll var rådgivende ingeniør og E. Pihl & Søn A/S var entreprenør.

Se flere fotos af M/S Museet for Søfart i Magasinet Beton, nr. 2/2014

 

Relaterede artikler