Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
herlev-hospital-10

Med respekt for et ikonisk sygehusbyggeri

Herlev Hospital bliver udbygget med materialer og dimensioner, der matcher den eksisterende byggestil.

Næste års 40-års fødselar – Herlev Hospital – bliver frem mod 2018 udvidet med 65.000 m2. Hospitalet skal geares til fremtidens behandlingsbehov, og udbygningen tæller blandt andet en ny akutmodtagelse samt en mor-barn-afdeling.

Cirkelformer dominerer

Udbygningen matcher på flere måder det ikoniske hospitalsbyggeri i Herlev. Både akutmodtagelsen og mor-barn-afdelingen kommer til at bestå af cirkelformede bygninger, som blandt andet er i tråd med den eksisterende auditoriebygning, der er udformet som en kvartcirkel. I de nye cirkelformede bygninger bruges beton i basisbygningerne, således at de materialemæssigt matcher det eksisterende Herlev Hospital.

Henning Larsen Architects, der sammen med fire andre arkitektvirksomheder står i spidsen for rådgiverkonsortiet, har dog også ambitioner om at gøre noget nyt på stedet. Derfor bliver facaderne på udbygningerne lavet i glas.

Læs mere om udbygningen af det ikoniske hospital i magasinet Beton nr. 4/2015.

 

 

Relaterede artikler