Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
kultur-1

3 kulturbygninger med fremragende arkitektur

Står der kulturelle oplevelser på programmet, kan du samtidig gå efter nogle med imponerende beton. Vi har fundet tre eksempler på kulturbygninger med arkitektur i verdensklasse fra Magasinet Beton.

I hvert nummer af Magasinet Beton hylder vi et stykke fremragende arkitektur, hvor beton spiller en særlig rolle. Vi er dykket ned i gemmerne og har fundet tre eksempler på fascinerende kulturbygninger.

Fænomenal betonbygning i Wolfsburg

Øst for Hannover ligger den lille by Wolfsburg, hvor du finder eksperimentariet Phaeno, som byder på en spektakulær og futuristisk arkitektur. Zaha Hadid er arkitekten bag – hende der også har tegnet udvidelsen af kunstmuseet Ordrupgaard, og som konstant udfordrer beton som materiale. Det har hun også gjort med Phaeno, der blandt andet bæres af 10 indvendige betonkegler.
Se flere billeder i Magasinet Beton 3 – 2007
Foto: Werner Huthmacher

Isbjørne og sæler i hvide betonomgivelser

I 2013 fik Zoo i København en spektakulær ny bygning i form af Den Arktiske Ring, hvor du kan blive klogere på isbjørnes og sælers liv. Bygningen er in-situ-støbt i hvid beton med glatte overflader, så det efterlader et rent og præcist udtryk. Den Arktiske Ring er i alt på 3.100 kvadratmeter med to store bassiner på i alt 2.500 kubikmeter vand, og er tegnet af arkitekterne Dall & Lindhardtsen.
Se flere billeder i Magasinet Beton 2 – 2013


Foto: Dall & Lindhardtsen


Funkisteater i jernbeton

I Klampenborg nord for København kan du opleve et stykke arkitekturhistorie – nemlig Arne Jacobsens Bellevue Teatret fra 1936, der i år kan fejre 80 års fødselsdag. En markant funkisbygning med symmetri, bløde former og skarpe linjer, der er opført i armeret beton.
Se flere billeder i Magasinet Beton 3 – 2005


Foto: Bellevue Teatret


Relaterede artikler