Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
byrum-1

3 byrum med fremragende arkitektur

Foråret et er kommet, og nu er det bare med at komme ud og nyde solen – og måske noget smukt beton samtidig. Vi har fundet tre eksempler på byrum med arkitektur i verdensklasse fra Magasinet Beton.

I hvert nummer af Magasinet Beton hylder vi et stykke fremragende arkitektur, hvor beton spiller en særlig rolle. Vi er dykket ned i gemmerne og har fundet tre eksempler på fascinerende byrum.


Beton i suverænt samspil på Odense Havn

I 2007 blev havnefronten i Odense omdannet til bolig- og erhvervsområde. Schønherr Landskab har stået for de offentlige arealer på den ene pier, hvor beton indgår i suverænt samspil med materialer som brosten, træ, stål og støbejern. For eksempel kan du opleve belægninger i in-situ støbt beton med varierende fuger og kostet overflade, der adskiller vej, fortov og promenade. Se flere billeder i Magasinet Beton 3 – 2008
Foto: Schønherr Landskab


Fornem betonpromenade på Frederiksberg

Campusområdet mellem CBS’ bygninger på Frederiksberg er udført af Marianne Levinsen Landskab i 2006. Promenaden er udført i in-situ støbt beton med cirkulære huller til træer og buske og skaber et levende byrum med plads til både travlhed og ro. Se flere billeder i Magasinet Beton 2 – 2014
Foto: Marianne Levinsen Landskab
 



Spændende torv foran kunstmuseum

Torvet foran kunstmuseet HEART i Herning består af betonfliser i forskellige størrelser og betonsten i et fascinerende mønster, der både kan være et solidt gulv for forskellige arrangementer og samtidig fremstå smukt og levende, når der ikke er nogen aktiviteter. Schønherr Landskab står bag det spændende og levende udendørsareal. Se flere billeder i Magasinet Beton 3 – 2010
Foto: Schønherr Landskab
 


 

Relaterede artikler