Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
1-Aarhus-letbane

Geometrisk sjældenhed i Aarhus

I byens banegrav gemmer en ny letbanebro på 8.000 m3 forurenet jord.

Siden 2013 har der været fuld gang i anlægsarbejdet til Danmarks første letbane i området omkring Aarhus Banegård, som bliver et trafikalt knudepunkt for letbanen, når den kører fra 2017. Blandt andet har en S-formet betonbro rejst sig over DSB’s IC3-tog.

Den 120 meter lange bro gør sig bemærket med en geometri, der er stort set blottet for parallelle linjer. Horisontalt kører den i en spiralformet S-kurve med kun ti meter ret spor på midten, og vertikalt er broen formet som Robin Hoods bløde bue. Det var derfor en udfordring for entreprenørerne at bygge forskalling til den og få armeringen på plads.

Fyldt med forurenet jord

To ramper i hver sin ende af selve broen leder letbanen 7,5 meter op over jorden. Begge ramper er anlagt som betontrug, så tæt på 8.000 m3 forurenet jord kunne indkapsles i brokonstruktionen. Jorden er en del af i alt 13.000 m3 jord, som er blevet fjernet fra banelegemet for at gøre plads til et nyt letbaneværksted og -depot.

Løsningen kastede ikke alene en besparelse af sig i og med, at man undgik at køre den meget store jordmængde væk. Den gav også en miljøgevinst, da betonen nu skærmer omgivelserne for det forurenede banejord.

Læs mere om støbningen af broen og de to betontrug i magasinet Beton, nr. 2/2015.

Relaterede artikler