Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Nyt Ecco-hotel med fine betondetaljer

Skoproducenten Ecco har fået sit eget hotel og konferencecenter i Tønder, hvor betondetaljer fuldender det bæredygtige udtryk.

Midt i det åbne marskland ved Vadehavet har Ecco etableret et nyt cirkelformet konferencecenter, der signalerer natur, bæredygtighed og innovation.

Det er Dissing+Weitling Architecture og Ingeniør’ne A/S, der står bag den gennemkomponerede bygning, hvor design og komfort går hånd i hånd – lige som med Eccos sko.

Fine betondetaljer

Overalt i bygningen er der anvendt enkle naturmaterialer, som læder, cedertræ og selvfølgelig beton.

Huset har en smuk buet betontrappe i foyeren, fine betonsøjler og arkitekterne har anvendt såkaldt akustisk beton, der i kraft af sin bølgende, gardinlignende form forbedrer rummets akustiske egenskaber.

Og så har der været fokus på bæredygtighed hele vejen igennem, så resultatet er blevet et nulenergihus. Cirkelformen maksimerer indfaldet af dagslys, bygningen forsynes med energi fra jordvarme- og solcelleanlæg, og den kunstige belysning udgøres af energisparende LED-armaturer, der er specialfremstillet til projektet.

Læs mere om Eccos konferencecenter hos Dissing+Weitling

Relaterede artikler