Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Ny miljøvenlig bro i grøn beton

Vejdirektoratet skal i gang med at støbe en bro på Holstebromotorvejen i såkaldt grøn beton – en cementblanding, der udleder mindre CO2.

En ny betonbro skal lede trafik hen over Holstebromotorvejen sydøst for Holstebro. Broen er en konventionel betonbro på 60 x 6 meter, men som noget nyt bliver den støbt i grøn beton.


Innovativ cementblanding

Vejdirektoratet er nemlig med i et innovationskonsortium, der arbejder for en mere miljøvenlig cement- og betonproduktion. Den grønne beton bliver fremstillet ved lavere forbrændingstemperaturer og anvender alternative råmaterialer, så den udleder mindre CO2.

”Det bliver spændende at prøve at bruge grøn beton til en bro på Holstebromotorvejen. Jeg håber, at det bliver en succes, og at vi fremover kan anvende grøn beton på andre af vores projekter,” siger projektleder for strækningen Aulum – Holstebro, Janie Winther Ipsen.

Efter planen kan de første biler krydse broen sidst på sommeren.

Læs mere om den grønne beton hos Vejdirektoratet

Relaterede artikler