Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Kronprinsen indvier nomineret beton-byggeri

Kronprins Frederik indvier Museumscenter Blåvand, som var nomineret til In-situ-Prisen 2017, der uddeles af Fabriksbetonforeningen i Dansk Byggeri.

Museumscenter Blåvand er transformeret fra et være en bunker, Tirpitz-bunkeren, der blev opført af besættelsesmagten under anden verdenskrig, til at være udråbt som arkitektur i verdensklasse.  Bygningens sammensmeltning med det vestjyske klitlandskab og udnyttelsen af betons potentiale, som råt og robust blev fremhævet ved nomineringen til In-situ-Prisen.

Museet er designet af den verdensberømte danske arkitekt, Bjarke Ingels. Han sagde i forbindelse med nomineringen om byggeriet:

- Museet er i sin arkitektur det diametralt modsatte af Tirpitz-2017bunkeren. Det er integreret i landskabet som en åben oase- i skarp kontrast til bunkerens hermetiske betonklump i landskabet. Hedens stier skærer sig ind i klitten fra alle verdenshjørner for at mødes i en sunken plads, som bringer lys og luft ind i hjertet af museet. De indre rum fremstår lette og lyse med udsigt til den omkringliggende natur. Hvor bunkeren er en krigsmaskine, altafvisende overfor omgivelserne, udgør museet et imødekommende menneskeskabt landskab, der inviterer kulturlivet og naturen inden for.

Museet rummer tre forskellige permanente udstillinger her i blandt udstillingen kaldet ”En hær af beton: De menneskelige fortællinger i skyggen af Hitlers enorme forsvarsprojekt, Atlantvolden, langs den jyske vestkyst”.

Kronprisens indvielse finder sted torsdag den 29. juni, og dagen efter åbnes museet for offentligheden.












 

Relaterede artikler