Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
skovsminde007_126x126

Kan renovering altid betale sig?

Spørgsmålet melder sig hurtigt, når kommunerne skal forny en af deres ældre og slidte bygninger. Og der er mange faktorer at tage hensyn til – både på kort og lang sigt. Så hvordan træffer man bedst den rigtige beslutning? Dansk Byggeri og Dansk Beton har udviklet et værktøj, der gør det nemmere for kommunerne at træffe den beslutning, som er totaløkonomisk bedst.

Får man nok for pengene?
I Danmark bruger kommunerne årligt ca. 10 mia. kr. på nybyggeri og renovering af bygninger. God formuepleje handler derfor om at sørge for, at både byggerierne og den efterfølgende drift og vedligeholdelse samlet set er en god investering. 

Ellers får vi for lidt for de mange penge.

Renovering eller nybyggeri?
Men hvornår kommer det tidspunkt, hvor det ikke længere kan betale sig at renovere? Det har Dansk Byggeri og Dansk Beton sat sig for at undersøge. Med rapporten ”Renovering eller nybyg?", udarbejdet af Rambøll, er der skabt et praktisk redskab til kommuner og andre interessenter, der har brug for et overblik og gode råd til, hvordan de kan tænke i totaløkonomi. Se rapporten her: 

Renovering eller nybyg - træf den rigtige beslutning 
Rapport udarbejdet af Rambøll for Dansk Byggeri og Dansk Beton, september 2013. 

Et praktisk værktøj
Rapporten indeholder desuden et brugervenligt værktøj, hvor man ved hjælp af et regneark kan vurdere, om en eksisterende bygning med fordel kan renoveres, eller om det bedre kan betale sig at rive ned og bygge nyt. 

Renovering eller nybyg? 
Værktøj til vurdering af, om der skal rives ned eller bygges nyt, juni 2016

Vejledning til værktøj 
juni 2016.

Rettelser i 2016-udgave

  1. Priserne fra 2013-tal er reguleret til 2015-tal via V&S-prislisterne
  2. Det er nu muligt at indskrive den faktiske nedrivningspris i inputarket, hvis ikke der skrives en pris, regnes der kun med én fast m2 pris.
  3. Beregningsperioden på byggeriet kan nu tilpasses individuelt af brugeren – Der kan frit vælges beregningsperiode fra 1-50 år
  4. Herudover er layout tilpasset de nye ændringer
  5. Vejledningen er revideret i forhold til de nye funktioner