Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Instawalk i Nordhavn

Søndag d. 2. november blev fotokonkurrencen #jegelskerbeton afsluttet med en eksklusiv Instawalk i Københavns Nordhavn

Dansk Arkitektur Center og Dansk Betons fotokonkurrence på Instagram #jegelskerbeton genererede flere end 800 flotte billeder af beton i alle mulige former og funktioner. De skarpe fotografer bag de ti vinderbilleder var den første søndag i november inviteret på en guidet rundvisning i det nye Århusgadekvarter i Nordhavn, der forventes at stå færdigt om få år.

Dagen startede i udstillingen Himmel og Hav, hvor vinderne fik et indblik i det omfattende projekt. Derefter gik turen opad til en af de lækre prøvelejligheder med rå betonvægge og fantastisk udsigt gennem de store gulv- til-loft-vinduer, som gav en lille forsmag på det boligliv, der snart vil udfolde sig i de to gamle DLG betonsiloer.

Fotoshoot på toppen

Dagens helt store attraktion var et eksklusivt besøg på taget af den 62 meter høje silo, hvor den imponerende udsigt over København og Øresund for alvor fik sat fart i kameralinser og smartphones.

Ud over besøget i The Silo, som byggeprojektet omkring de gamle DLG-siloer kaldes, var der arrangeret en kort gåtur i området, hvor deltagerne kom helt tæt på blandt andet Portland siloerne og den ny-anlagte kajfront, hvor organiske landskabsinstallationer i beton skal være med til at danne rammen for et socialt og aktivt bymiljø ved vandet.

Der blev skudt beton fra alle vinkler, og da dagen sluttede af med en varm kop kaffe blev der talt beton og delt billeder til den store guldmedalje.

#jegelskerbeton lever videre, og vi glæder os til mange flere smukke, inspirerende, sjove billeder af den beton, I møder i hverdagen.

Her kan du se den lille film fra dagen


 

Relaterede artikler