Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Danmarks flotteste opgang

To rå betoncylindere blev i 2005 forvandlet til 84 luksuslejligheder og et imponerende atrium, som ifølge arkitekt Ole Hornbek fra JJW Arkitekter ikke finder sit lige i Danmark.

Med en imponerende udsigt over Københavns Havn fortæller frøsiloen på Islands Brygge en lille del af den danske industrihistorie. Det er afsnittet om Dansk Sojakagefabrik, som lukkede i begyndelsen af 1990’erne efter cirka tredive års drift. I stedet for at vælte de gamle silorør blev de i 2005 ombygget til boliger, efter den hollandske arkitektgruppe MWRDV præsenterede en idé, der gik ud på at hænge lejligheder uden på de to rør.

Et imponerende rum

Resultatet er 84 topmoderne lejligheder fordelt på otte etager, der hviler på tunge betondæk i et gigantisk, 39 meter højt ottetal. Indeni er silorørene forvandlet til et stort atrium med trapper, altangange og elevatorer. En let tagkonstruktion i gennemsigtig plastikfolie får lyset til at strømme helt ned i bunden af siloen. Sammen med et næsten grafisk udtryk gør det ifølge Ole Hornbek fra JJW Arkitekter, som projekterede byggeriet, atriet til Danmarks flotteste opgang.


 

Relaterede artikler