Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Special- produkter, store formater og spændende overflader

Unikke løsninger til det professionelle byggeri og større og større fliseformater præger i øjeblikket markedet for betonbelægninger, samtidig med at der eksperimenteres på livet løs med forskellige typer overflader.

Som noget nyt skal betonfabrikanternes kataloger ikke blot indeholde holdbare løsninger. Nu skal de også indeholde unikke løsninger både hvad angår formater, mønstre og overflader på belægningerne. 

- Fabrikanterne har rykket sig meget, men udgangspunktet er, at man ikke nødvendigvis tager standardprodukterne for givet, men udfordrer fabrikanterne. Lige nu er vi i gang med et spændende projekt – LEGO House i Billund, hvor vi laver tre pladser omkring huset. Vi arbejder med et stort 7 x 7 meter grid, hvor vi blandt andet bruger fliser i 240 x 40 cm i vådstøbt beton, der laves af Aarhus Cementvarefabrik. De kombineres med in-situstøbte plinte med skrå sider, der forbinder sig til belægningerne, fortæller landskabsarkitekt Karin Rasmussen fra Arkitema.

Kostede overflader og grafisk beton
Med sandblæsning, afsyring og grafisk beton er der mulighed for at lave unikke mønstre i betonen, fortæller direktør fra Aarhus Cementvarefabrik, Jørgen Lauritsen:

– Vi gør også meget i sandblæsning og i afsyring, hvor man fritlægger hele overfladen, så du kan se de mørke sten i granittilslaget. En anden teknik er grafisk beton, hvor vi får lavet print på papir i Finland, som lægges i bunden af formen inden støbning. Dagen efter tager man papiret af og spuler, hvilket efterlader et milimetertyndt mønster, siger Jørgen Lauritsen.

Rolige overflader med store fliser
Store fliser kan anvendes på mange forskellige måder. For eksempel kan fliserne kombineres i forskellige størrelser og formater, som giver et unikt mønster.

– Store fliser giver en belægning med et mere roligt indtryk, og er populære også til private terrasser. De store kvadratiske eller meget aflange formater kan kombineres med mindre sten, eventuelt i form af chaussésten i granit som bruges ved borter og kanter til at give lidt overordnet struktur. Belægningssten bruges mindre eller som supplement, siger Kim Tang, landskabsarkitekt og fagkonsulent hos Danske Anlægsgartnere.


Læs hele artiklen i Magasinet Beton-3 2017


På pladsen omkring LEGO House i Billund kombineres specialfremstillede fliser med in-situstøbte plinte som led i et stort, overordnet grid-system.
Foto: Martin Schubert



Ved hjælp af et specielt printet produkt er det muligt at skabe hvilket som helst motiv som et millimeter tyndt mønster i overfladen på betonen. Her Plejecenter Søndergård i Ballerup.
Foto: Aarhus Cementvarefabrik.



New Nordic-Line fra RBR, der her ses i 15x60 cm, fås i seks størrelser helt op til 90x90 cm, hvilket giver mange muligheder for at kombinere fliserne i mønstre.
Foto: RBR.

 

Relaterede artikler