Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Kæmpe legoklodser i beton

Den amerikanske kunstner Andrew Lewicki har opfyldt den ultimative drengedrøm – og designet 12 kæmpe legoklodser i beton.

Den lille legoklods er kendt over hele verden og er flere gange kåret til århundredets legetøj. Og nu har den også fået en massiv fætter i beton.

Den amerikanske kunstner Andrew Lewiciki har nemlig designet kæmpestore betonlegoklodser, som kan stables og bygges lige som de originale legoklodser. Det kræver bare lidt flere muskler, for hver klods måler 40 x 19,5 x 14 cm, så det er ikke nogen, du bare lige kaster rundt med.

Fine detaljer

Og så sidder detaljerne lige i øjet. Klodserne har et meget præcist snit, LEGO-logoet er præget på hver af de otte dutter, og vender du klodsen om, har den præcis de samme hule detaljer.

Lewicki har skabt fem sæt med 12 legoklodser i hvert, og har vist klodserne frem i forskellige udstillinger.

Se flere billeder af legoklodserne her , og tjek også Andrew Lewickis andre skæve kunstprojekter – med og uden beton.

 

Relaterede artikler