Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Frimærke hylder opfindelsen af betonkanonen

Post Danmark har netop udgivet en ny frimærkeserie, der hylder fire store danske opfindelser – roterstellet er én af dem.

I begyndelsen af 1900-tallet var det hårdt arbejde at blande beton. Det foregik nemlig med de bare hænder ude på de enkelte byggepladser. I 1927 opfandt ingeniør Kristian Hindhede heldigvis rotorstellet, som gjorde det muligt at levere færdigblandet beton direkte på byggepladserne.

To år senere tog Hindhede patent på sin opfindelse og grundlagde KH Beton, der var Europas første fabrik for færdigblandet beton.

Betonkanon på post

Opfindelsen af betonkanonen bliver nu hyldet i en frimærkeserie, som Post Danmark netop har udgivet. Her har Danmarks Tekniske Museum udvalgt i alt fire markante danske opfindelser – de andre tre er skrivekuglen fra 1867, tørbatteriet fra 1887 og Longjohn-budcyklen fra 1929.

Næste gang du skal sende et brev, kan du altså vælge at sætte en lille hyldest til det fine rød/hvide rotorstel i hjørnet. Frimærkerne kan købes indtil 31. december 2015 – eller så længe lager haves.

Du kan også tage en tur forbi Danmarks Tekniske Museum i Helsingør, hvor
betonkanonen er udstillet, monteret på et Bedford chassis.

 

Relaterede artikler