Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Fra arkitekt til betondesigner

I Danmark har vi en lang, rig og succesfuld tradition for, at arkitektur og design smelter sammen i en større, meningsfuld sammenhæng.


Et godt eksempel herpå er Arne Jacobsen, der både stod bag nogle af samtidens mest markante, modernistiske bygningsværker. Men Arne Jacobsen beskæftigede sig også med design – gerne i sammenhæng med hinanden som eksempelvis SAS Royal Hotel (nu Radisson Blu Royal Hotel), hvor alt fra facaden over de berømte stole, Svanen og Ægget, til bestikket i restauranten var resultatet af hans kreative evner.

Den aarhusianske arkitekt MAA, Anders Høyer Toft, der blandt andet er kendt fra DR1-programmet ”Made in Denmark”, har været på en lignende rejse og har nu forladt den klassiske arkitektur for at forfølge en drøm om at skabe møbler og boligprodukter med designvirksomheden Tonton.dk hjemme i sin villa syd for Aarhus.
I Anders Høyer Tofts tilfælde er der dog et ekstra interessesammenfald mellem arkitekturen og designerrollen, da det foretrukne designmateriale stadig er beton.

”Egentlig begyndte min fascination af beton allerede på arkitektskolen, hvor vi havde besøg fra et støberi og selv fik lov til at have ”fingrene i gryden” ved selv at støbe forskellige ting. Udover at det var lærerigt at lære materialet at kende på det praktiske plan, fødte det samtidig min æstetiske præference for beton som materiale – mange af de mest ikoniske bygningsværker f.eks. fra Le Corbusier er jo skabt i beton.
Så sideløbende med min arkitektkarriere, begyndte jeg stille og roligt at ”lege” med beton i fritiden – jeg tror rigtig mange bygningsarkitekter altid har en masse projekter i gang derhjemme. Faktisk startede det med en havelampe en sommer og siden da har det udviklet sig. Jeg ved ikke, om min baggrund i arkitekturen har givet mig en anderledes tilgang end for eksempel en uddannet designer, men på en måde betragter jeg stadig mine ting som arkitektur – bare i miniatureformat. Og så er jeg særligt vild med den måde, som beton begynder som et nærmest plastisk materiale og ender med at være stenhårdt og smukt på en rå og rustik måde – især i samspil med blødere og varmere materialer som eksempelvis træ.”


Anders Høyer Tofts designs omfatter blandt andet opbevaringsbokse, bakker, lysestager, men især sidebordet Ton_table, der har vakt anerkendelse. Hans designs bliver solgt fra en fysisk butik i Badstuegade i Aarhus, men kan også bestilles online.

 

Relaterede artikler