Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Beton til festlige lejligheder

Her er tre bud på ekstremt maskuline smykker til mænd – butterfly, manchetknapper og ring støbt i beton.

Beton er råt, upoleret og naturligt – og det perfekte materiale til smykker til mænd, der gerne vil køre den maskuline stil helt ud. Her er tre bud på beton til festlige lejligheder.

Betonbutterfly

Skal du til fest, kan en butterfly være prikken over i’et. Det canadiske ægtepar Lisa og Sean Reico har designet Concrete Arrow Bow Tie, som er støbt i letvægtsbeton med snoet sejlgarn i midten – elegant og råt på én gang, og den perfekte accessory til arkitekter, ingeniører eller andre, der kunne tænke sig lidt beton i garderoben.


Manchetknapper

Et lidt mere diskret betonudtryk får du med disse Concrete cufflinks fra den amerikanske designer Karen Konzuk, der laver arkitektoniske smykker som mere er anvendelig arkitektur end egentlige accessories. Manchetknapperne består af en stor betonkugle på den ene side og en mindre kugle i rustfrit stål på den anden.



Beton på fingeren

Endelig kan du pynte dine hænder med beton i form af denne elegante Coal Black Concrete Ring – også fra designer Karen Konzuk – der består af kulsort beton omgivet af rustfrit stål. Så er der basis for et robust håndtryk.

 

Relaterede artikler