Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Udsmykkede betonblokke giver liv og læ til parkourbane

Kunstprojektet Colorful Communities har sat kulør på parkourbanen i Høje Gladsaxe, hvor byens unge sammen med en kunstner har udsmykket en række betonelementer

Når børn og unge i dag springer rundt på parkourbanen i Høje Gladsaxe, er de i læ for både vind og nysgerrige øjne fra de omkringliggende højhuse – og ikke mindst omgivet af glad og farverig kunst. 

I sommer indgik Gladsaxe Kommune nemlig et samarbejde med farvevirksomheden Dyrup, hvor de opsatte en række store betonelementer til at afskærme parkourbanen og skabe et mere levende bymiljø. 

Farverige betonblokke 
Derefter blev byens børn og unge inviteret til at gribe pensler og farver og være med til at udsmykke betonen ved en maleworkshop med billedkunstneren Anders Benmouyal, og det har givet masser af nyt liv til området. 

”Det er dejligt, at så mange børn og unge har deltaget i dekoreringen, så det blev deres værk fremfor Dyrups og kommunens. Det, man selv er med til at lave, passer man også bedre på,” fortæller landskabsarkitekt Katrine Olesen fra Byplan og Landskab, Gladsaxe Kommune til Byggeri. 

Kunstprojektet udspringer af Dyrups projekt ’Colorful Communities’, der støtter forskønnende, sociale tiltag i lokalområdet. 

Læs mere om projektet

Relaterede artikler