Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Beton forbinder land og vand

I Blokhus har man valgt en unik betonløsning til byens nyanlagte promenade.

En klassisk vandkantsby ved Vesterhavet skal kunne rumme både blæst, bølger og badegæster. Da Blokhus Kommune etablerede en ny promenade langs Blokhus Bæk fra bymidten og ned til havnen, faldt valget på en særlig betonløsning.

Beton til al slags vejr

En ensartet betonoverflade er smuk at se og gå på. Men da havneområder ofte er udsat for store mængder saltvand, der kan gøre en jævn overflade glat, fik en lokal entreprenør til opgave at udvikle en speciel betonløsning. Den skulle tilgodese både udseende og praktik.

Ud over knap 500 m3 in-situ støbt beton består den 350 m lange promenade i Blokhus af specialfremstillede, fabriksproducerede kanter og præfabrikerede støttevægge til at stabilisere områderne mellem bækken og dens nabogrunde i byen. Betonen langs bækken er beklædt med egelister, der giver et maritimt udseende i den opgraderede vandkantsby.

Læs mere om projekt Blokhus Bæk og den specielle betonløsning i magasinet Beton #4 2015.

Relaterede artikler