Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Se dronefilm: Århusgadekvarteret skyder i vejret

Det nye Århusgadekvarter i Nordhavnen er ved at tage form. De første beboere er flyttet ind, mens der stadig er heftig aktivitet. Tag med på opdagelse i det store byggeprojekt i By & Havns dronefilm.

Opførelsen af Århusgadekvarteret i den sydlige del af Nordhavnen buldrer frem,
men det er stadig tydeligt at se de historiske spor fra ’Den røde by’, som området hed i gamle dage.

De gamle tolderhuse i røde mursten, siloer og kajanlæg er bevaret og vil sammen med nye byrum, tilbygninger og bebyggelser skabe den nye fremsynede bydel. Og her spiller beton en vigtig rolle.

7.000 m2 beton

Materialerne og inventaret i Århusgadekvarteret skal nemlig også understøtte havnens historie. Derfor har arkitekterne valgt robuste materialer i god kvalitet som solide betonoverflader, støbejern, brosten, stål og hårdt træ.

Der skal hovedsagligt anvendes beton til belægningerne, som dermed skaber et sammenhængende gulv for hele området. 7.000 m2 beton alt i alt.

I øjeblikket er de 1.000 nye boliger, nye erhvervslokaler og et parkeringshus i fuld gang med at blive opført.

Tag med på opdagelse i By & Havns dronefilm fra Århusgadekvarteret.


 

Relaterede artikler