Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Inspirerende beton trin for trin

En betontrappe tilfører noget råt og æstetisk til dit hjem på én gang. Vi har fundet tre fine af slagsen – lige fra en japansk spiraltrappe til en kurvet hvid betontrappe i Finland.


Speciel spiraltrappe i Japan

På en lille halvø i nærheden af Higashihiroshima har japanske arkitekter designet et 92,5 kvadratmeter stort hus i ren beton. Det er spektakulært i sig selv, men indeni finder du en æstetisk spiraltrappe i støbt beton, der twister sig vej op til øverste etage. Du skal være sikker på fødderne, inden du begiver dig opad, for der er intet at støtte sig til.

Læs mere om spiraltrappen

 

 

Hvid betontrappe i Finland

I den smukke Villa Lumi i Finland spiller den hvide betontrappe en fremtrædende rolle, da den smyger sig op til førstesalen med bløde, organiske kurver. Den skulpturelle trappe er Insitu-støbt i hvidt beton og bliver oplyst med direkte sollys fra et stort fremskydende tagvindue.

Læs mere om den hvide betontrappe

 

 

Skulpturel trappe i Mexico

Garcia’s House i Cancún består af flere spændende betondetaljer. Én af dem er den skulpturelle vinkeltrappe med tynde, fine betontrin. Trappen er designet med en hvid balustrade øverst, der skaber en flot kontrast til den rå beton på undersiden af trinnene. Nederst er der intet gelænder, hvilket giver trappen et let, nærmest svævende udtryk.

Læs mere om betontrappen

 

 

Relaterede artikler