Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Guide til imponerende kultur - og fritidsbeton

Prøv denne guide til syv imponerende kulturelle bygninger i København – alle med seværdig beton selvfølgelig. Eller lav din egen tur med Copenhagen X Galleri.

Dansk Arkitektur Center har lavet et galleri over ny arkitektur og byudvikling i København, Copenhagen X Galleri, hvor du hurtigt og nemt kan lave din egen guidede tur til nogle af de spændende arkitektoniske værker.

Mange af dem indeholder beton på den ene eller anden vis, så her får du et eksempel på en guide til imponerende kultur- og fritidsbeton i hovedstaden.

Oplev smuk beton

Start med at tage metroen ud til Den Blå Planet, Nordeuropas største akvarium, som er en ualmindelig elegant bygning lige ud til Øresund – og består af i alt 22.500 ton beton.

Herfra går turen til Amagers nye børnekulturhus, som både er udtænkt til – og af – børn. Det legesyge hus er fyldt med hyggelige nicher og huler, og både indervægge og lofter er i malet eller rå beton.

Ikke langt derfra ligger DR’s nye koncerthus, som er et af de mest komplekse betonbyggerier nogen sinde med både betonelementer, sprøjtestøbt beton og beton støbt på stedet.

Herefter forlader vi Amager for at opleve Skuespilhuset, Den arktiske Ring og Flodhestehuset i Zoo og slutter til sidst af i Fælledparkens Skatepark.

Se hele guiden på Copenhagen X Galleri – og lav også din egen tur.

God fornøjelse!

 

Relaterede artikler