Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Beton tæmmer lydbølgerne

Højttaler-virksomheden Dynaudio har bygget et nyt test- og udviklingscenter: Et klassisk sandwich-betonelementbyggeri med et særligt lytterum til test af højttalere.

I december 2016 slog Dynaudio dørene op til et nyt testcenter i udkanten af Skanderborg. Her skal virksomheden udvikle og teste de internationalt berømte, danske hi-fi-højttalere, der både er at finde i flere VW-modeller samt i mange redigeringsrum i både Danmarks Radio og hos den engelske pendant BBC.

Den beton-isolerede lyd
Det 30 mio. kr. dyre testcenter indeholder et særligt lytterum til test af nye højttalere. Det strækker sig over tre etager og går over bygningens tag-højde. Rummet, der har fået navnet Jupiter, måler indvendigt 13 x 13 x 13 meter og er opført i betonelementer. Indersiden er beklædt med en lydabsorberende tekstildug.

– Beton leder lyden rigtig godt, så det er et ideelt materiale til sådan et lytterum. Derudover er beton kompakt og robust, og det eliminerer derfor vibrationer fra de omkringliggende rum. Vi har anvendt en tung beton og sandwichelementer til lytterummet for at gøre det så isoleret som muligt, fortæller Martin Weier Christiansen, der er divisionsdirektør hos Raunstrup Entreprise A/S, som havde hovedentreprisen på opførelsen af testcenteret.

Læs hele artiklen i Magasinet BETON-2-2017.
  

Relaterede artikler