Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

ARKEN bliver endelig sat helt i søen…

Historien om kunstmuseet Arken er en historie om en unik betonkonstruktion tegnet af den dengang kun 25-årige arkitektstuderende Søren Robert Lund.

Søren Robert Lunds vision var at skabe en visuel sammenhæng mellem betonbygningens maritimt inspirerede arkitektur og det omgivende hav og klitlandskab.
Men fredningsreglerne forhindrede muligheden for at opføre bygningen helt ude ved vandkanten, og derfor blev den flyttet hundrede meter længere ind i landet.

Dermed faldt noget af den oprindelige tanke fra hinanden – i hvert fald hvad det ydre angik.
Inden døre har adskillige udbygninger dog videreført tanken om, hvordan de rå betonflader skulle danne kontrast til de udstillede værker.
Men den oprindelige vision om en maritimt inspireret betonbygning omgivet af vand og natur blev dog ikke glemt af den grund…

Projektet Kunstens Ø

Takket være en donation fra A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal blev det endelig muligt at kunne bringe ARKEN tættere på Søren Robert Lunds oprindelige vision om en betonbygning helt omgivet af vand og beliggende et landskab, der udforsker overgangene mellem naturen og det menneskeskabte.
Gravearbejdet til projektet ”Kunstens Ø” blev iværksat i 2014 og endelig åbnet for offentligheden i 2016 og nu pløjer arkens stævn endelig gennem vandet og de tre store, markante betonsejl spejler sig endelig i vandoverfladen.

Du kan se en video om Kunstens Ø her


 

Relaterede artikler