Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Skræddersyet skumbeton skåner borgere

En særlig betonløsning har gjort det muligt at renovere en underjordisk tunnel til regn- og spildevand næsten uden gravearbejde.

De seneste to år er der blevet arbejdet på højtryk med at renovere og udvide Kildeskovsrenden, en 80 år gammel underjordisk tunnel ved Charlottenlund Fort, for at forebygge oversvømmelser og forbedre kvaliteten af badevandet.

Renden løber under haver, villaveje og Strandvejen, så for at genere naboerne og brugerne af området mindst muligt har Nordvand valgt at klare arbejdet med en ’gravefri’ metode. Til dette har en skræddersyet skumbeton fra Unicon spillet en afgørende rolle i forbindelse med omstøbning af nogle af tunnelelementerne.

Let skumbeton

På grund af risikoen for opdrift under støbeprocessen, skulle betonen være så let som muligt – men den skulle stadig kunne trænge vandet væk. Derfor udviklede Unicon en skumbeton med en rumvægt på bare 1.200 kg/m3, der kunne pumpes mere end 100 meter ind i udgravningen. Og det har virket.

Den særlige betonløsning har sparet borgerne i området for en omfangsrig opgravning. Efter udvidelsen vil Kildeskovsrenden være 3 meter høj og 3 meter bred.
 

Oprindeligt var Kildeskovsrenden en grøft, men i 1930’erne fik den stålsider, betonbund og et loft af stål og beton. Foto: Lokalhistorisk Arkiv Gentofte.

Læs mere om renoveringen hos Nordvand.

Relaterede artikler