Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Betontunnel leger med lys i Kolding

Kolding har fået sin helt egen interaktive tunnel, hvor lys i forskellige farver følger dig, når du går igennem den.

Ved første øjekast ligner den nye tunnel, Interferens, i Kolding endnu en klassisk, grå betontunnel. Men den er meget mere end det. Designfirmaet Kollision har givet betonen selskab af sensorer og lysdesign integreret i væggene, så du ikke behøver at skutte dig, inden du smutter igennem. Den interaktive tunnel bliver nemlig oplyst af lys i forskellige farver, der følger de forbipasserende gennem tunnelen.

På den måde gør tunnelen op med folks forestilling om den arketypiske, fugtige og lidt utrygge betontunnel. Det er normalt ikke særlig betryggende at se en skikkelse komme imod en for enden af en mørk tunnel – men her kommer den anden person med lys takket være sensorerne.

Lys og leg

Lyset slukker efter personen, så tunnelen bliver efterladt i mørke. Hvis mere end én person træder ind i tunnelen, skaber det et dynamisk lys mellem dem, som gør dem opmærksom på omgivelserne. Lyset i tunnelen opfører sig forskelligt, alt efter om du cykler, går, løber eller bakker igennem tunnelen, så der er lagt op til lige at tage en ekstra tur bare for oplevelsens skyld.

Tunnelen blev indviet den 1. september 2014 og går under Østerbrogade og forbinder Design City med uddannelsesområdet omkring de nye universitetsbygninger.

Se flere billeder og video fra indvielsen på Kollisions hjemmeside.

Relaterede artikler